Frederik den Store var konge i Preussen, men også forfatter. Bogen her er et opgør, et kampskrift, mod Machiavellis værk om magtudøvelse. For historisk interesserede.
Frederik den Store var fra ungdommen stærkt optaget af fransk oplysningsfilosofi, især Voltaire, som han byggede et bibliotek op omkring i residensen uden for Berlin. Hans bog skal forstås helt bogstaveligt som en bog mod Fyrsten om magtudøvelse og er bygget op på samme måde. Det paradoksale er, at da Frederik selv blev konge, afstod han sig ikke fra med magt at lægge det polske Schlesien ind under Preussen. Men i skriftet her fremlægger han sine egne idealforestillinger om, hvordan fyrstens rolle var et ædelt kald, der kort sagt gik ud på at gøre sine undersåtter lykkelige og oplyste.
Bogen er et historisk dokument om en diskurs, der har gået på i århundreder mellem magtfulde mænd om håndtering og fastholdelse af magt og overherredømme og skaffe loyalitet. Det er samtidig et moralfilosofisk skrift, hvor Frederik den Store afprøver argumenterne på egen praksis. Dilemmaet er fundamentalt og rækker op i nutidens konflikter og er relevant i dag.
Bogen indgår i en forlagsserie af Machiavelli-udgivelser i den lange historiske slipstrøm på baggrund af klassikeren. Et genudgivet dansk værk fra 2018 er Undersøgelse af Machiavelli som skribent af Paludan-Müller.