Books / fiction / roman

Antifaust


Description


Historien om en ung mand, der ophører med at studere magi, ser en engel og drager i krig. Hans rejse går mod en berøring af det liv, der er ved at skræmme livet af ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Aug. 2011

By

By

Sanne Caft

d. 1. Aug. 2011

Antifaust er en smal titel til en læser, der gerne vil udfordres og reflektere med bogens hovedperson om livet, eksistensen, magi, krig m.m.

Forfatteren har tidligere fået udgivet Den sorte bog om det vidunderlige ved mænd i 2010 samt artikler inden for så forskellige emner som psykologi og pneumatik, maskinvæsen og religion. Forsiden signalerer på en gang eksklusivitet og smalhed: en sort baggrund med forfatterens navn og bogens titel i guldtryk. Den lille gengivelse af et maleri af en tankefuldt stirrende ung mand afspejler stemningen i romanen godt, og bagsidens tekstudsnit er velvalgt. Bogen kredser om en ung mand, der møder en engel, går i krig og tænker over verden. Den er ikke svær at læse sprogligt, men ikke letlæst. Romanen er fuld af sansninger a la "med den faldende dugs kys på kinderne", tanker, strømme og lynnedslagsagtige konstateringer. Indsat cirka midtvejs er to sider med håndtrykt, perforeret papir, der skildrer hovedpersonen Thomas' møde med en engel.

Romanen ligner ikke rigtig noget, man tidligere har læst. Den befinder sig et sted mellem roman og refleksion.

En ung mand ser en engel, drager i krig og tænker over verdenen. En smal titel, der inviterer læseren til at reflektere med. Forside og bagsidetekst rammer bogens stemning og fortællestemme fint. Til læsere af krævende værker.