Books / nonfiction / biografier

Anton Rosen : en ener i dansk arkitektur


Description


Om arkitekten Anton Rosen (1859-1928), hvis bygninger påkalder sig interesse, fordi de skiller sig ud fra omgivelserne med særlig karakterfulde former, selvstændige planløsninger eller markante materialesammenstillinger. Med kapitel om tidens arbejdsforhold for arkitekter, hans urealiserede projekter og om mennesket Anton Rosen.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2013

By

By

Jette Andreasen

d. 19. Dec. 2013

Arkitekten Anton Rosen (1859-1928) kendes mest for ødsel Art Nouveau arkitektur. Bogen her dokumenterer andre sider af hans virke, og trækker præfunktionalistiske træk frem i lyset. Især af interesse for arkitekter og andre fagfolk, men skrevet i et sprog, så den også appellerer til den interesserede lægmand.

Forfatteren, der er kunsthistoriker, har været i arkiver og fundet et omfattende tegningsmateriale fra Rosens hånd. Dette udgør sammen med ældre og helt nye fotos bogens overvældende illustrationer, som gør sig godt på de store sider. Herudfra bliver alle værker, også de urealiserede, beskrevet, analyseret og sat i forhold til danske og internationale strømninger, fx den engelske Arts and Crafts bevægelse og tanker om The Garden City. Der gås tematisk frem startende med et antal Art Nouveau inspirerede bygninger, hovedværkerne Paladshotellet og Tuborgs administrationsbygning. Derefter demonstreres Rosens vej mod forenkling med huse og skoler i provinsen, velhavervillaer og husvildeboliger samt udstillingsbyggeri. Med noter, værkfortegnelse, litteraturliste og register.

Det har hidtil været vanskeligt at indpasse Anton Rosen i arkitekturhistorien, og nyere litteratur indskrænker sig til et par udstillingskataloger. Det råder denne bog bod på. Den kan i sin grundighed sammenlignes med Gottlieb Bindesbøll - Danmarks første moderne arkitekt, 2013.

Gedigen forskning og et nyt syn på Anton Rosen dokumenteres her med en ødselt illustreret og meget læseværdig arkitekturbog.


Politiken

d. 11. Dec. 2013

By

By

Karsten R. S. Ifversen

d. 11. Dec. 2013


Berlingske tidende

d. 31. Dec. 2013

By

By

Torben Weirup

d. 31. Dec. 2013


Kristeligt dagblad

d. 7. Apr. 2014

By

By

Carsten Bach-Nielsen

d. 7. Apr. 2014


Weekendavisen

d. 27. Jan. 2013

By

By

Synne Rifbjerg

d. 27. Jan. 2013


Arkitekten

Årg. 116, nr. 3 (2014)

By

By

Gilbert Hansen

Årg. 116, nr. 3 (2014)