"Køn, kapitalisme, religion, seksualitet og alle deres forbindelser er blandt de »store emner«, Hval tager op i sine krævende art-pop sange. Men det er ikke »den store fortælling«, Hval sigter efter. Glem narrativer, linearitet og konventionelle spændingskurver.I stedet omfavner Hval modsætninger og udvisker grænser mellem det analoge og det digitale, det melodiske og det støjende, det lyrisk klare og det enigmatiske, det personlige og det politiske. Flere af albummets numre flyder over i hinanden fremfor at adskilles med vante pauser, og tekstbidder fra ét nummer dukker op igen på et andet ... Men hvor Hval besnærer i sin lyrik, løber de instrumentale tracks hurtigt tørt for fascinationskraft og fremstår mere som prætentiøse lydinstallationer, der propper nok så mange sælsomme lag-på-lag vokaler, dulmende vindklokker og skingre save sammen uden at vække nogen følelser".