Arbejderens død

Dokumentarfilm for folk med interesse for livs- og arbejdsforhold i andre lande.

Filmen består af fem kapitler som beskriver, hvordan mennesker arbejder i kulminer i Ukraine, med brydning af svovl i Indonesien, på et slagteri i Nigeria, med nedbrydning af udtjente containerskibe i Pakistan og på et stålvalseværk i Kina. Især afsnittet fra Ukraine virker stærkt. Man følger minearbejdere på arbejde i en illegal mine; ser hvordan de liggende bryder kul i lave gange: så lave, at de må ligge ned og spise. Efter arbejdsdagens ophør følger man dem hjem til deres usle bolig. Indsat i filmen er klip fra historiske film om Stalin-tidens heltearbejdere. Filmens billeder får lov til at tale for sig selv: ingen speak eller interviewspørgsmål. I enkeltafsnit sidder arbejderne to og to og taler sammen om arbejdet, deres liv og drømme. Disse afsnit virker desværre temmelig iscenesatte.

If. ekstramaterialet har den østrigske instruktør arbejdet både indenfor novelle-, dokumentar- og spillefilm. I Filmmagasinet Mifune nr 19 2006/07 findes en artikel, som fortæller om Glawoggers baggrund, inspiration og årsagerne til, at han arbejder filmisk indenfor forskellige genrer.

Filmen er prisbelønnet og virker rystende i sin beskrivelse af, hvor fysisk hårdt og direkte livsfarligt nogle må arbejde på trods af teknologisk udvikling, arbejdsmiljø og hygiejne. Men samtidig forekommer filmen med sine to timers spilletid for lang. PS: Mon det er tilfældigt, at titlen minder om Dead man walking, hvor Sean Penn spiller en fange på dødsgangen?.

Read the full assessment