Books / nonfiction / jubilæumsskrifter

Arbejdsretten gennem 100 år. Bind 1 : Den faste Voldgiftsret 1910-1963


Description


Udgivet i forbindelse med Arbejdsrettens 100-års jubilæum i 2010.

1. bind af jubilæumsskriftet Arbejdsretten gennem 100 år handler om årene 1910-1963, da Arbejdsretten hed "Den faste Voldgiftsret". Arbejdsrettens sager er meget varierende og vedrører alle mulige samfundsmæssige problemstillinger. Ofte kan de føres tilbage til bestemte historiske og politiske begivenheder. Arbejdsrettens sager afspejler således den samfundsmæssige udvikling, og Arbejdsrettens historie er derfor også en del af Danmarkshistorien. I jubilæumsskriftet er denne historie fortalt af Arbejdsretten selv, idet der for hvert år er udvalgt en afgørelse fra retten, der viser et glimt af livet i Danmark det pågældende år, og som refereres relativt udførligt. Herudover indeholder jubilæumsskriftet år for år bl.a. et antal kortere referater af afgørelser fra Arbejdsretten, der skønnes at have særlig arbejdsretlig interesse. Desuden indeholder skriftet en kort beskrivelse af de personer, der blev udpeget til retsformænd eller fagdommere i Arbejdsretten i perioden 1910-1963.
Bd. 2: Arbejdsrettens sager er meget varierende og vedrører alle mulige samfundsmæssige problemstillinger, og kan ofte føres tilbage til bestemte historiske og politiske begivenheder. På den måde afspejler de den samfundsmæssige udvikling og udgør dermed en del af Danmarkshistorien. I dette jubilæumsskrift fortælles denne historie af Arbejdsretten selv, idet der for hvert år er udvalgt en afgørelse fra retten, der viser et glimt af livet i Danmark det pågældende år. I bogen er også en beskrivelse af de personer, der blev udpeget til retsformænd eller fagdommere i Arbejdsretten i perioden 1964-2010.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2010

By

By

Søren Brunbech

d. 8. Dec. 2010

Historien om Arbejdsretten gennem 100 år giver et indblik i hvordan forholdene på arbejdspladserne har udviklet sig gennem tiden, og har en lidt bredere målgruppe end normalt for jubilæumsskrifter.

Det første af bebudede to bind af et jubilæumsskrift om Arbejdsretten dækker årene fra 1910 til 1963, hvor rettens navn var Den Faste Voldgiftsret. Forfatteren Niels Waage er næstformand i Arbejdsretten og forhenværende retspræsident. År for år i perioden beskriver han nogle typiske sager retten har behandlet, hvoraf én behandles særligt udførligt. Sagsfremstillingerne giver nogle underholdende og interessante kig ind i forholdene på konkrete arbejdspladser gennem perioden og i de sociale forhold mere bredt. Referaterne er suppleret med oversigter over vigtige begivenheder i Danmark og i udlandet det pågældende år. Der er en del sort/hvide illustrationer, og i marginen finder man biografiske oplysninger om, og billeder af, samtlige de mange mænd, og den ene kvinde, der i årenes løb har haft sæde i retten.

Der er en omfattende juridisk litteratur om arbejdsret, fx Jens Kristiansen Den kollektive arbejdsret, 2008, men ingen tilsvarende om Arbejdsretten som institution.

Første bind af et jubilæumsskrift om Arbejdsretten gennem 100 år, der år for år skildrer konkrete udvalgte sager retten har behandlet og dermed også giver et indblik i hvordan forholdene på arbejdspladserne har udviklet sig.


Danske kommuner

Årg. 44, nr. 19 (2013)

By

By

Per B. Christensen

Årg. 44, nr. 19 (2013)