Books / nonfiction

Area 51


Description


En forklaring på de mange myter om rumvæsner i Area 51 ved at tilskrive dem USAs spionflys gøren og laden siden 2. verdenskrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2013

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 19. Feb. 2013

Heftet henvender sig til ufo-interesserede og interesserede i spionfly.

Forfatteren er formand for foreningen Skandinavisk UFO Information. En forening som tager ufooplevelser som en realitet. Men ikke ser dem som fremmede rumskibe, men hidrørende fra andre ting. Han har bl.a. skrevet den omfattende Projekt UFO : tro, løgne og kold krig. Heftets titel, Area 51, er USAs militære tophemmelige flytestbase og er siden 2. verdenskrig forbundet med ufomyter som fx Roswell-rumvæsnerne og konspirationsteorier om at USA samarbejder med rumvæsner på basen. Heftets hovedpointe er at fænomenerne formentlig kan forklares som flyvevåbnets afprøvning af hemmelige spionfly som fx U2. Heftet afdækker hvor og hvordan myterne er opstået og citerer bl.a. tidligere ansatte på basen. Sidst en tidslinje med angivelse af spionflyenes udvikling. Det er illustreret med gamle og nye fotoer i sort/hvid og farve og indbundet i plastikomslag.

Udover forfatterens bøger skal vi helt tilbage til Rothsteins UFOer og rumvæsener, 2000, for at finde lignende bøger om ufoer.

Heftet giver en forklaring på de mange myter om rumvæsner i Area 51 ved at tilskrive dem USAs spionflys gøren og laden siden 2. verdenskrig.