Books / nonfiction for children

Moderne militærfly


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2003

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 30. Apr. 2003

Sidste bind af serien Flyvningens historie har i forhold til de mange eksisterende bøger om fly en force i at være opdelt i historiske perioder og kommer også fagligt godt omkring emnet mht. til kampflyets løbende udvikling. Men da man sjældent går ind og sammenligner de enkelte fly mht. vurdering, fortrin og ulemper, kan fremstillingen flere steder virke tør. Teksten indeholder en del svære ord, og med op til 4 satsstørrelser kan det ofte være lidt uoverskueligt, hvor man skal starte og forsætte læsningen. Opslagene indgiver tit et lidt ustruktureret indtryk mht. fordeling af tekst og illustrationer, som er i pæne farver, men efter min mening generelt ikke står distancen over for de semifotografiske gengivelser, man ofte ser i genren. Der afsluttes med: "Men hvorfor ikke udkæmpe krigene 100 % på computere? Det ville være langt billigere, der ville overhovedet ingen tab være, og spillene kan allerede købes i butikkerne". Her synes jeg, at man noget undervurderer målgruppen, som udmærket er klar over, at krig ikke er barneleg, og at verdens konflikter næppe kan forventes løst via pc-spil. Fra 12 år.