To monologer for både amatører og professionelle, der også fungerer både fint og gribende som læsedrama.
Den norske dramatiker er ikke tidligere udkommet på dansk, men Mens vor herre sover er sat op flere gange her i landet. Begge stykker er monologer for unge kvinder. I det første sidder fortælleren i en celle og fortæller om, hvad der fik hende til at begå medlidenhedsdrab på sin kræftsyge mor, og ikke mindst hvordan sygdomsforløbet radikalt har ændret hendes eget liv. I det andet stykke er en ung pige stukket af efter at have sat ild til et menighedshus, hvor hendes far, der har misbrugt hende både seksuelt og psykisk, havde en ledende rolle. Det er meget flot prosa, der ikke kræver ret meget af scenografi, men med den rette hovedrolleindhaver ikke kan undgå at påvirke tilskueren emotionelt.
Thor Bjørn Krebs' Hvis, 2005 handler også om medlidenhedsdrabets dilemmaer, mens incesttemaet ofte har været litterært og dramatisk behandlet.
To små gribende stykker, der også egner sig til læsning og kan opføres uden de store scenografier.