Eksperimenterende prosadigte der som 3. og afsluttende bind i en digttrilogi forholder sig både konkret og billedligt til begrebet arkitektur og det deraf afledte.
Forfatteren - født 1968 - er også billedkunstner og dermed vant til at visualisere sine tanker og ideer. Det bærer digtsamlingen præg af i et personligt form- og billedsprog, der indfanger og beskriver forskellige former for forståelse af arkitektur som både det ydre og indre rum omkring vores hjem og liv, følelser og begær. "Jeg er et objekt, der først bliver krop, når du træder nærmere. Døre og vinduer lukker du op, og dine hænder griber uventet om mig og flår mig i stykker". Nogle steder sat op som prosadigte - andre steder som små essays.
Forfatterens to foregående udgivelser i digtkredsen: Træning - øvelser for rum, 2000 og Inventarium, 2001 vil kunne give bibliotekerne en fornemmelse for brugen. Men nye læsere kan også være med og få en oplevelse ved at tune sig ind på Bonnens eksistentielle, filosofiske og følsomme spor, der er stærkt præget af hans arbejde som billedkunstner.
En digtudgivelse der er både visuel og filosofisk i sin indkredsen af forskellige former for rum - nogle mere genkendelige for denne læser end andre. Den lille bog er ualmindeligt indbydende med sit fotografiske omslag og vil tiltrække sig opmærksomhed i den velredigerede lyrikafdeling.