Books / nonfiction / citater

Arlauds bevingede ord : citater fra Det gamle Testamente til Politiken


Description


Talrige citater på dansk, svensk, tysk, engelsk, fransk, latin og græsk omtales, og der oplyses, hvorfra de stammer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 1999

By

By

Liselotte Henriksen

d. 29. Nov. 1999

Oscar Arlaud udgav i 1878 den første danske Bevingede ord på grundlag af Georg Büchmanns Geglügelte Worte (1864), men udbygget med danske citater. En udvidet 2. udgave kom i 1906, året før forfatterens død, og det er denne, der her genoptrykkes, sprogligt revideret og med indføjede rettelser, men udeladelse af et tillæg. Selvom der, som undertitlen siger, er henvisninger til Politiken, stammer de altså som bogens øvrige indhold fra tiden før 1906. Opbygget som den er med fortløbende tekst i store afsnit med Bibelske citater, Græske citater, Danske citater, Historiske citater osv., er det mere en bog beregnet til læsning end en opslagsbog, i modsætning til dens efterfølgere, først og fremmest Vogel-Jørgensen (6. udg. 1990, 2. opl. 1998). Dens praktiske anvendelse indskrænkes af dens korte registre (yderligere forkortet i denne udgave), som kun gør det muligt at slå op på personer og hele citater, men ikke på prægnante ord i dem. Udlægning af citaternes betydning mangler ofte, men til gengæld er der mange henvisninger til deres historiske anvendelse og til varianter. Et pionérarbejde, men i dag et supplement til nyere udgivelser.


Weekendavisen

d. 3. Mar. 2000

By

By

Jens Juhl Jensen

d. 3. Mar. 2000