Big fish theory
Vince Staples
Keywords
Reviews (4)
Pitchfork
d. 27. Sep. 2017
By
By
Jason King
d. 27. Sep. 2017
"Best new music" - "The debut album from Moses Sumney is a soulful, cosmic embrace of aloneness. His deep blue songwriting examines the blasé cruelty that defines intimacy in our swipe-left era".
The observer
d. 24. Sep. 2017
By
By
Kitty Empire
d. 24. Sep. 2017
"Album of the week" - "Sumney has described the album as "a sonic dreamscape" and if Aromanticism has a tiny drawback, it is an over-reliance on beauty. This former choirboy has a truly celestial falsetto, but he underuses his lower register. Plastic - included here, but originally released in 2014 - finds Sumney sliding assuredly down the octaves on a single vocal line. This album packs so much succour; only once - on Lonely World - are the virtuoso musicians he has assembled allowed to express any tension. The unexpected percussion hammers down like rain".
Politiken
d. 11. Nov. 2017
By
By
Simon Lund
d. 11. Nov. 2017
"Den afroamerikanske singer-songwriter fra Los Angeles omfavner ensomheden, han udforsker den, og han skaber på sit debutalbum en kosmisk udflugt af ambiente klange, jazzede harmonier og sin blåtonede falset ud af den menneskelige isolation. Mens romantik og begær strømmer gennem alle informationskanaler af film og tv-serier, vender Sumney ryggen til de faste forestillinger og synger sin electro-soul i slowmotion ... Efter et par ep'er, der har slået Moses Sumneys særegne melankolske tone an og ført til samarbejde med blandt andre James Blake, David Byrne og Solange, debuterer Sumney med et lille mesterværk. Elleve søgende sange om kærlighedens natur uden for de gængse regler om håb og længsel.Moses Sumney lyder ikke som nogen anden. Man fornemmer Nina Simone et sted bag det hele og kan komme til at tænke på både Sampha og Jeff Buckley undervejs. Men alligevel er det sorte vand, som Sumney skriver sine ensomhedssange i, hans helt eget".
Information
d. 5. Jan. 2018
By
By
Ralf Christensen
d. 5. Jan. 2018
"Sumney fortæller i sine sange om det desillusionerede kærlighedsliv i megabyen. Musikalsk tilbyder han både trøst og stor skønhed ... Han er en indædt følelsesfuld sanger, højt oppe i registeret, strækkende sin stemme op mod den afdøde soulkonge Curtis Mayfield og den samtidige brite Sampha. "Aromanticism" kommer som udgangspunkt i enkel instrumental udklædning - stemme, et par strengeinstrumenter (sågar harpe) - men der er også udskridninger i og indfarvninger fra p-funk, gospel, jazz og romantiske filmsoundtracks. Genrer, der også tillader tro, håb og kærlighed, omend ikke alle af den romantiske, kødelige variant. Moses Sumney skiller fornuft og følelse ad og formulerer en spirituel mulighed åndeligt beslægtet med de radikale kosmosser, som bysbørn som Kamasi Washington og Flying Lotus formulerer".