Stor langsom stjerne
Sort Sol
Keywords
Reviews (4)
Politiken
d. 21. July 2017
By
By
Lucia Odoom
d. 21. July 2017
"Lana Del Rey mestrer stadig den filmiske popmusik, men sangene på hendes nye album er blevet bleget gevaldigt i solen, og man savner dansen i livets gløder".
Jyllands-posten
d. 4. Aug. 2017
By
By
Peter Schollert
d. 4. Aug. 2017
"Stort set hver eneste nummer fremstår formfuldendt og med en dybde, som betyder, at spændingen fastholdes og nysgerrigheden hele tiden får næring ... Lana Del Rey dyrker som på tidligere udgivelser 1960'ernes pigepop-melankoli (tænk på The Shangri-Las), hvor lykken altid virker lunefuld. Men hun er samtidig dygtig til at inkorporere hiphoppens væsen, f. eks. på "Summer Bummer". Her og mange andre steder dyrker hun Amerika - historien, myter, landskaber, biler, film, musik, attitude, mandfolk og kvindeskikkelser - som det kommer til udtryk på ikke mindst "God Bless America - And All The Beautiful Women In It". "Tomorrow Never Came" aspirerer til at være pladens bedste nummer. Balladen - med Sean Ono Lennon som et stærkt vokalt modstykke - bygger på en underspillet storladenhed og skriver sig ind i historien om de store følelsesladede kvinde-mand-duetter".
Berlingske tidende
d. 21. July 2017
By
By
Pernille Smith Larsen
d. 21. July 2017
"På sit fjerde album (...) udfordrer Lana Del Rey glimtvis sin egen romantisering af fortiden ... Men »Lust For Life« s største problem er måske egentlig, hvor lidt interesse Lana Del Rey lader til at have i at udvikle sin lyd. Ja, hun kan godt lide 60er-inspireret pop og hip-hop-beats. Det er forstået. Derfor gør numre som »Groupie« med dets blanding af doo-wop, chopped and screwed vokaler og doven rap fra A$ AP Rocky hverken fra eller til ... [Der er] ikke nok at blive forvirret, henført eller rasende over på »Lust For Life«. Det føles som et antiklimaks, at Rey slutter af med en klaverballade, hvor hun proklamerer, at »Change is a powerful thing«. Den truisme må hun da gerne følge næste gang".
Information
d. 11. Aug. 2017
By
By
Ralf Christensen
d. 11. Aug. 2017
"Den amerikanske sanger og sangskriver Lana Del Rey er en sær skabning i vores popkultur. Hun lyder gammeldags, men taler alligevel til ungdommen. Hendes sange synes revet ud af hænderne på 60'er-pigepopgrupper som The Shangri-Las eller The Ronettes, ja, endda en samtidig, kærlighedsbranket Roy Orbison ... [Vi] overvældes af tunghjertet klaver, opulente strygerformationer og Del Reys henførte vokal i enorme klangrum, i en form for slow motion affekt. Ja, selv A$ AP Rocky tvinges ned i et mere modent leje på »Groupie Love«. Det er musik, hvor alt synes at vibrere med en lysende og ekkoende prægnans. Hver sang en højsang, fatal katedral. Og det er albummets styrke og svaghed. Overbevisende i sin konsekvens, men også monoforkromet i sin aldrig svigtende højtidelighed ... Alt og intet synes at have forandret sig, når man lytter til Lana Del Reys nye album. Det er stormfuldt følelsesfuldt, men i denne anmelders ører også af og til for meget gestik og for lidt forløst kunst. Det eretalbum rigt på medfølelse, men også på selvmedlidenhed".