Hovedpersonen i dette lille teaterstykke af Peter Laugesen er ingen mindre end den genopstandne Arthur Rimbaud, den franske digter, der undsagde digteriet, blev handelsmand i Østafrika og dødesom 37-årig i 1891.1 stykket her får han en chance til, får endnu en mulighed for at lutres i tilværelsens syrebad, oplever alderdommen og når til afklaring. I bogen her får vi først den version afteksten, der danner baggrund for opførelsen i foråret 89 på Husets Teater og som appendix tekster og tekstversioner, der blev udskudt. I forhold til teatermæssig anvendelse er stykket tungt, tonenog stilen minder meget om Goethes Faust. Der er ingen handling, blot hovedpersonens deklamatoriske stykker, der fortæller om den genopstandnes oplevelser med verden. Så jeg tror ikke på den storeteatermæssige anvendelse af bogudgivelsen, selv om der nok her og der skal være interesse for Peter Laugesens ferme gennemskrivning, blandt andet af tekststof fra Rimbauds egen "Une saison enenfer".