Film / fiction / drama

As I lay dying


Description


Historien udspiller sig 1920'ernes Mississippi og følger en fattig sydstatsfamilies liv i dagene før og efter moderens død. Med hestevogn drager faderen og børnene af sted med kisten, for at begrave hende i hendes hjemby.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. June 2014

By

By

Astrid Tang

d. 24. June 2014

James Franco har instrueret og spiller selv med i adaptionen af William Faulkners roman fra 1930. Filmen henvender sig det publikum, der kan lide dramaer, der kun langsomt udfolder sig og til læsere af forfatterskabet.

Handlingen udspiller sig 1920'ernes Mississippi og følger en fattig families liv i dagene omkring moderens død. Med hestevogn drager faderen, Anse, og børnene Cash, Darl, Jewel, Dewey Dell og Vardaman af sted med kisten, for at begrave hende i hendes hjemby. Tidligt rammes de af uheld, da hestevognen rives med af floden, og Cash brækker benet. Derefter kommer flere ulykker og undervejs afsløres personernes tanker og følelser. Alle er de på hver deres måde berørt af dødsfaldet, men det er ikke udelukkende af uselviske grunde familien begiver sig af sted.

Filmen As I lay dying er baseret på Faulkners roman af samme navn. Romanen har flere fortællere med indre monologer og handlinger, der udspiller sig samtidigt. Det kan selvsagt være vanskeligt at skildre på film. Franco bruger split screen, voice over og direkte tale til kameraet for at illustrere de mange fortællere. Den teknik virker fint i nogle scener, men desværre ikke i alle, og resultatet er noget ujævnt og til tider teatralsk.

Det er en svær opgave at filmatisere en roman, hvis handling i store dele foregår på det indre plan. Resultatet er en ujævnt fortalt film, hvor form og klippeteknik af og til overskygger handlingen. Der er dog også gode og intense scener, og filmen bør findes i større bibliotekers samlinger.