Books / nonfiction / håndbøger

Aschehougs bog om klassisk musik


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2006

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 23. Feb. 2006

Flot, indbydende og handy oversigts- og opslagsværk, der på forholdsvis få sider kommer imponerende vidt omkring den klassiske musik, fra beskrivelse af instrumenter over komponister og værker til information om udøvende solister. Bogen er del af forlagets nye serie Aschehougs bog om, hvor andre emner fx er golf eller trekking. Der findes flere mere omfattende værker om klassisk musik, men jeg tror denne kan tilfredstille de flestes trang efter klassisk musikviden. Her er lidt harmonilære, om skalaer, toner, takt og dynamik, hvorefter de forskellige klassiske instrumenter beskrives. Derefter følger en kronologisk gennemgang af den klassiske musiks historie fra "Den tidlige musik" (1000-1600) fx gregoriansk kirkemusik, Barokken (1600-1750) fx "operaens fødsel" og komponister som Bach og Händel, den "Klassiske æra" (1750-1820) med Mozart og Beethoven, den "Romantisk æra" med fx Chopin, Mendelssohn og Strauss, den "Romantiske opera" (1810-1920) med Verdi, Puccini og Wagner, til den såkaldte "moderne musik" fra ca. 1900 og frem. Også et afsnit om forskellige nationale skoler indenfor klassisk musik. Meget brugbar som opslagsbog og som inspirationslæsning måske før en koncert. De små bogstavtyper især i registret vil dog nok volde ældre læsere småproblemer.


Bogmarkedet

Årg. 152, nr. 5 (2006)

By

By

jl

Årg. 152, nr. 5 (2006)