Astral & Paris brænder med "Brev til den afdøde digter Apollinaire"

Den fransk-tyske digter Yvan Goll (1891-1950) introduceres med en lille feinschmeckerudgivelse holdt i et lille handy format. Udvalget rummer to lange digte fra 1920-21 samt en efterskrift stilet til den da nyligt afdøde franske digter Guillaume Apollinaire. Goll var på det tidspunkt stærkt berørt af den netop afsluttede verdenskrigs apokalyptiske rædsler og mareridt og skrev måske af samme grund ud fra et socialistisk-pacifistisk menneskesyn der dog snart måtte vige for et åndeligt fællesskab med 1920'ernes surrealisme. Således også her med nye kunstneriske træk og med en tone eller egenart der synes at være tilstede i en stærk billed- og/eller bevidsthedsstrøm, i ord og sætninger, der toner frem som en anden slags surrealistisk ikke-kontrollerbar "automatskrift" der tillige synes blottet for alle borgerskabets normer. Det gælder i digtet "Astral" (astral er latin for "noget der angår stjernerne") som i det efterfølgende digt med den måske lidt prosaisk-jordnære titel "Paris brænder". Som det måske turde fremgå er Goll således heller ikke sådan at dirke op, men som eksponent for kunsterisk nytænkning og slagkraft pirres ens nysgerrighed måske lidt, samtidig med at lyrikkens mangfoldighed hvad angår såvel formsprog som indhold endnu en gang anskueliggøres.

Read the full assessment