Ny roman i Forglemmigej-serien for de 10-12-årige piger. Det er en bog i den stille og alvorlige ende af skalaen om døden, savn, ensomhed - og den første spirende forelskelse. Astrid kan dårligt huske sin mor, som døde af lungekræft bare 37 år gammel. Det er nu 5 år siden, og Astrid var kun 4-5 år, da det skete. Men både faren og storebroren savner hende forfærdeligt og lukker sig delvist inde med deres sorg. Selvom de begge både er opmærksomme og kærlige overfor Astrid, er hun ensom og har svært ved at affinde sig med venindens "hele" familie. Men kærligheden til Douglas fra klassen er, som den skal være, fin, intens - og gengældt. Døden er altid en uforståelig og uacceptabel størrelse, især når den rammer børn og andre mennesker, der burde have et langt liv for sig. Også her, hvor det er en mor, det drejer sig om, men fordi Holmberg kan beskrive ægte mennesker og ægte følelser, er det godt nok en bog, der giver et ordentligt hjertevrid men også optimisme, fordi det er en kærlig bog. Der er en bestemt alder, hvor børn (læs:piger) elsker sørgelige bøger. Denne ligger for tæt op ad virkeligheden til at være af den helt ægte vare, men både dé piger og de, der er til realistiske bøger, vil få en rigtig god læseoplevelse med historien om Astrid.