Bøger / faglitteratur / opbyggelig litteratur

At bære frugt : vintræets hemmeligheder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2003

af

af

Hans Michelsen

d. 27. jan. 2003

Ligesom gartneren ved at væksten følger beskæringen, således kan mennesket på en enkel måde komme frem til nogle livsforvandlende sandheder eller måske ligefrem nøglen til sit liv ved at studere lignelsen om det sande vintræ (Johannesevangeliet kap. 15, 1-8), hvor vingårdsmanden fjerner de grene, der ikke bærer frugt og renser dem, der bærer, for at de kan bære mere frugt. Forf. har ved læsning uddraget tre sandheder som vil lede "læseren til ny glæde og effektivitet": "Hvis dit liv i dag ikke bærer frugt vil Gud gribe ind for at disciplinere dig. Hvis dit liv bærer nogen frugt vil Gud gribe ind for at tynde ud. Hvis dit liv bærer megen frugt vil Gud invitere dig til at blive i Ham på et endnu dybere plan". Mennesket skal tage imod Guds revselser og tugtelser. Ved læsningen af denne amerikanske vækkelsesbog, som ved sine personlige vidnesbyrd og sit direkte, inderlige talesprog henvender sig personligt til læseren, må denne standse op og overveje om den er noget for ham. Den giver intet nyt til bibliotekernes bestand af kristelig litteratur. Forf. er præsident for en organisation Walk Thru the Bible Ministries, som skal fremme bibelundervisning af høj karat.



Informationer og udgaver