At ende som eneboer

En unavngiven jegperson, falleret student, fortæller om sit ægteskab med Vivi, sit job som ambulancechauffør og om sin store interesse for studiet af den minoiske kultur på Kreta. Efterhåndensom han bliver mere og mere opslugt af sin hobby mindskes hans engagement i egen tilværelse. Han forsømmer sin kone og sine hjemlige forpligtelser, arbejdsmæssigt går det stadig dårligere, menshans indlevelse i Kretas oldtid bliver mere virkelig for ham end hans eget liv. Han deltager i oprøret mod kong Minos, men skildrer samtidig sit forfald efter at Vivi har forladt ham. Kompositionener sindrig, idet der udover de to hovedspor med tidsmæssig forskydning er flere lag og blindgyder, helt i stil med labyrinten på Knossos. Den meget raffinerede teknik er svær at beskrive kort, menlæst skrider handlingen elegant og logisk frem. Det er en bog om drømme, om frihed og oprør, om fejlslagne forhåbninger, om kvindefrigørelse, om kunstens og litteraturens rolle, men allermest erdet nok en politiskroman om det nødvendige i, at samfundsforandringer tager udgangspunkt i egne historiske forudsætninger snarere end i andre kulturers. Bogen bør fortsat stå på hylderne, det erstadig yderst vedkommende læsning.

Read the full assessment

I Udvikling til femtiden, den digtsamling hvormed Smærup Sørensen på overbevisende måde debuterede med sidste år, er der flere af digtene der bevæger sig på flere forestillingsplaner. Hans nye roman er et meget raffineret spil mellem virkelighed og drøm, der blandes og til sidst smelter sammen. Den skildrer et ægteskab, hvor manden gennem studiet af udgravningerne på Knossos på Kreta lidt efter lidt mister interessen for og kontakten med sin kone, sine venner og omverdenen. Han glider længere og længere ud i fantasteriet og dagdrømmeriet, bliver en direkte tilskuer til fortiden. Det mærkelige er, at de ting han ser og de tanker han gør sig, har en vis parallel til den nutid han fornægter og ville, ført over på denne nutid, gøre ham til en meget samfundsbevidst borger. Det er begreber som demokrati, kvindens stilling og frihed han ganske klart tumler med i sin forvildede hjerne. Bogen er ikke nogen sygejournal, men derimod en klar og overbevisende analyse af det engageredemenneske, der ender i had til virkeligheden. Et slet ikke ualmindeligt fænomen.

Read the full assessment