Bøger / skønlitteratur / roman

Pithoimordet : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. Den danske journalist, Arild, er på Kreta for at researche til et tv-program om forsvundne civilisationer i Middelhavsområdet, da han blandes ind i en speget sag om diamantsmugling og et barn med en tung, historisk arv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2010

af

af

Sanne Caft

d. 25. mar. 2010

Pithoimordets lidt kringlede titel er symptomatisk for en roman, der spreder sig over flere kontinenter og flere århundreder. Til læsere af historiske romaner med et nutidstwist a la Paul Sussmans Den forsvundne Hær, der også blander en kriminalintrige med arkæologi og personer med skumle motiver.

Forsiden er fængende med en støvet tegning af en gammel lerkrukke, der flyder over med blod. Bagsideteksten lover en fortælling, der blander et mord om Congod-iamanter med et attentat på et lille barn i Kreta og et møde mellem en dansk journalist og en kriminalkommissær fra Interpol. I korte kapitler, der skifter både sted, synsvinkel, personer og århundrede, hører vi bl.a. om en skatteopkræver i 1571 på Cypern, en dansk journalist med speciale i oldtiden og en diamantopkøber i Kisangani. Historien om mord, diamanthandel og kontrakter, der strækker sig hundrede af år er lidt blandet, da de mange elementer ikke får fuldt lov til at folde sig ud, og især de mange dialoger virker en anelse knirkende.

Det er forfatterens første roman. Han har tidligere fået udgivet novellen "Twilight" i novellesamlingen Mandsmod, 2008 fra samme forlag.

En kriminalroman, der tager afsæt i diamantsmugling og et barn med en tung arv at løfte. Bogen er ikke helt vellykket, primært pga. sproget, men vil egne sig til læsere, der gerne vil have en kort historisk/nutidskrimi. Forfatterens første roman.