Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

At fortælle Svend Åge Madsen : toogtyve genspejlinger


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Svend Åge Madsens 70-års fødselsdag.

Indhold: Peter Adolphsen, "Svend Åges eksploderende hoved", s. 15-16; Ejnar Nørager Pedersen, "SAMarbejde", s. 17-24; Hanne Marie Svendsen, "Svingdøre til virkeligheden", s. 25-29; Henrik Skov Nielsen, "Marianne Kainsdatters ’Blodet på mine hænder’", s. 31-46; Hans Rosenquist, "Dramatikeren Svend Åge Madsen eller Det gode menneske fra Århus", s. 47-67; Tom Prehn, "Madsen med musik", s. 69-76; Erik Skyum-Nielsen, "De tomme hænders profet", s. 77-82; Klaus Rifbjerg, "Cheshirekatten", s. 83-84 [digt]; Anna Karlskov Skyggebjerg, "At fortælle barnet. Svend Åge Madsens børne- og ungdomslitteratur", s. 85-96; Christian Haun, "Svend Åge er en dynamo", s. 97-98; Christian Braad Thomsen, "At filme Madsen", s. 99-108; Anker Gemzøe, "Læseplaner: mellem ’Læsningens glæder’ og Læselysten", s. 109-31; Jørgen Leth, "At smide fiktionen op i luften og se den komme ned i forvandlet form", s. 133-35; Lars Green Dall, "Kærligheden, poesien, poppen", s. 137-61; Monique Christiansen, "Svend Åge Madsen på fransk", s. 163-69; Peter Sjøstedt & Svend Erik Olsen, "Tænkemåder og beslutningstagen hos en forfatter. Referat af interview med Svend Åge Madsen", s. 171-81; Niels Dalgaard, "Faust i Århus – gale videnskabsmænd i Svend Åge Madsens forfatterskab", s. 183-98; Maria S. Madsen, "Et madsensk dementi", s. 199-206; Lars Bukdahl, "Flersproget gearløs – desintegreret feature apropos Svend Åge Madsen LIGE NU OG HERMED, 2. november 2009", s. 207-17; Niels Barfoed, "Madsen – min guide", s. 219-21; Peter Laugesen, s. 223.
Udgivet i forbindelse med SÅM’ 70-års fødselsdag 2.11.2009.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2009

af

af

Jens Hjøllund

d. 29. okt. 2009

Punktnedslag i Svend Åge Madsens forfatterskab - flere i form af litterære værkanalyser som vil appellere til opgaveskrivere fra gymnasieniveau og opefter.

Svend Åge Madsens forfatterskab hyldes og "fortælles" på mange måder og fra mange synsvinkler i festskriftet, der udsendes i anledning af forfatterens 70-års dag for nylig. Til de mere personlige hører bidrag af forfatterkolleger som Peter Laugesen, Klaus Rifbjerg og Peter Adolphsen, mens andre fortæller om møder og samarbejde med Madsen gennem årene. Mest substans er der i de tekstnære analyser af enkeltværker, eller i tværgående, tematiske læsninger, som fx Niels Dalgaards artikel om "gale videnskabsmænd" som tema i forfatterskabet. Tre af bidragene stiller skarpt på aspekter som hidtil har været underrepræsenteret i sekundærlitteraturen: Dramatikken, børne- og ungdomsbøgerne og poesien, i form af de nu næsten glemte sangtekster som SÅM i starten af 1970'erne skrev til Birgit Lystager med musik af Tom Prehn.

Litteraturen om SÅM's forfatterskab er efterhånden omfattende. Mest i form af analyser af enkeltværker og tematiske læsninger, senest Niels Dalgaard: Verdensjongløren, 2007, og Lars Green Dall: Madsens meditationer fra 2008.

Som festskrifter er flest er indholdet også i dette tilfælde af svingende kvalitet, men bogens nærlæsninger og værkanalyser vil blive stående som vægtige bidrag til litteraturen om et forfatterskab, der i den grad indbyder til analyse og fortolkning.


Politiken

d. 7. nov. 2009

af

af

Søren Vinterberg

d. 7. nov. 2009


Kristeligt dagblad

d. 23. jan. 2010

af

af

Anders Juhl Rasmussen

d. 23. jan. 2010