En god fortælling, der henvender sig til læsere der interessere sig for europæernes fælles skæbnehistorie siden 2. verdenskrig.
Feliks er 61, født i Polen, bosat i Paris, men er det egentlig "hans hjem"?, det er en af bogens første spørgsmål. Feliks er kun i Paris få måneder om året, ellers er han på farten for at opdatere sin Guide til Østeuropa. Feliks var engang medlem af det franske kommunistparti og beundrede engang Stalin, men betragter sig nu som ventreorienteret. Da han tager til USA for at forhandle salget af Guiden, starter en flodbølgen for Feliks, hans liv ændres for altid. Han drager tilbage i historien og får kontakt med en bror, han ikke har set siden 1939. Han får opklaret moderens skæbne, finder en gammel kæreste og må lidt efter lidt indse, at næsten intet har forholdt sig, som han troede. Det er en historie med mange ord og forklaringer, det handler i starten for Feliks mere om politik end følelser, men til slut, da alle i en næsten happy ending er samlet, står den personlige erfaring stærkere end filosofi og anskuelser.
Jeg kommer både til at tænke på Anne Tylers Turist ved et tilfælde, 1986 og også Inge Eriksens Hertuginden, 1995, hvor Europas historie uden anden sammenligning også spiller en stor rolle.
En ordrig men god og faktisk vedkommende historie.