Books / nonfiction

At tale med omtanke : kommunikation i det personlige lederskab


Description


Grundbog om de mange forskellige former for kommunikation, som ledere og konsulenter skal kunne mestre. Hvordan opnår man en vellykket kommunikation, hvor man også tager højde for de forskellige positioner og interesser, der er i spil hos modtagerne.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2021

By

By

Jytte Bræmer

d. 3. Feb. 2021

Grundbog om de mange forskellige former for kommunikation, som ledere og konsulenter skal kunne mestre. Hvordan opnår man en vellykket kommunikation, hvor man også tager højde for de forskellige positioner og interesser, der er i spil hos modtagerne.

Kommunikation kan ikke kontrolleres og planlægges, da budskabet altid overlades til modtagerens tolkning. Kommunikation ses ofte som en værktøjskasse, men i praksis er den som regel selve indholdet i det personlige lederskab. Man skal som leder kunne mestre mange former for kommunikation: strategisk kommunikation, rammesættende kommunikation, metakommunikation, anerkendende kommunikation samt det at bruge refleksionen som kommunikativt redskab. At kende sine modtagere og være bevidst om de kontekster, de befinder sig i, er altafgørende for at kommunikationen bliver vellykket - også selvom budskabet er nedslående og negativt. Forfatteren har et omfattende forfatterskab bag sig indenfor ledelse, organisationsudvikling, kommunikation og i særdeleshed det personlige lederskab og bygger på et socialkonstruktivist syn.

Det er en bog, der bliver flittigt anvendt på uddannelse og efteruddannelse i ledelse. Den bygger på et solidt teoretisk grundlag og er, trods et nogenlunde lettilgængeligt sprog, på et akademisk niveau.

Bogen er gennemskrevet i forhold til 1. udgave, men struktur og det meste af indholdet er identisk. Kan sammenlignes med Kommunikation skaber din organisation.


The libraries' assessment

d. 11. Apr. 2013

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 11. Apr. 2013

Mange ledere vil kende Poula Helth i forbindelse med egen lederudvikling eller (især) fra lederudviklingsforløb, hvor de er stødt på hende som konsulent eller som forfatter til en række teoretisk velfunderede bøger om personligt lederskab. Det er den samme gruppe, der vil efterspørge denne nye bog af hende.

At god kommunikation er forudsætningen for god ledelse er efterhånden en veletableret sandhed, men i praksis svinger vurderingen af kommunikationens betydning fra at betragte ledelse som udelukkende et kommunikativt spørgsmål til at se kommunikation som et af flere elementer i god ledelse. Helth læner sig ikke entydigt op af én af disse muligheder, men tager i stedet afsæt i den konkrete ledelsessituation, i denne bog, der beskæftiger sig med den interne kommunikation. Hendes udgangspunkt er en række grundlæggende teorier fra Aristoteles til Heidi Hansen, men selvom Helth funderer sig i kommunikationsforskere relaterer hun til specifikke ledelsessituationer. Formen er akademisk, og læsningen af de teoretiske afsnit kræver forkundskaber. Cases og beretninger fra det virkelige liv giver praktikere et pusterum og mulighed for at relatere til hverdagen.

Bogen er mindre praktisk relateret end fx Når ledelse er kommunikation der også tager afsæt i intern ledelseskommunikation.

Udmærket og teoretisk velfunderet bog om kommunikation i ledelse som henvender sig til teoretisk velfunderede og akademisk øvede læsere. Bogen vil fungere bedst for ledere i læringsforløb.