Bøger / faglitteratur

Menneske og leder : bliv den du er


Beskrivelse


I denne nye, opdaterede udgave af bogen, der udkom første gang i 2007, fortæller filosoffen Ole Fogh Kirkeby sammen med ledelseskonsulenten Poula Helth om, hvordan lederen kan vise opmærksomhed og skabe forandring, så det ikke blot gør en forskel for medarbejderne, men også for lederen selv som menneske. Den metoden, bogen tilbyder, er den såkaldte protreptik. Protreptik er en dialogisk metode, der går ud på at hjælpe et andet menneske med at vende sig mod det liv, som det dybest set ønsker sig. Bogen fører læseren gennem en række værdifulde overvejelser om det at være menneske og leder. Til slut i bogen vises eksempler på forfatternes protreptiske samtaler med seks forskellige ledere.
Denne bog handler om, hvad topledere kan gore for at blive virkelige ledere, af navn og af gavn. Den belyser, hvordan de kan vise opmærksomhed og skabe forandring, sa det ikke blot gor en forskel for deres medarbejdere, men ogsa for dem selv som mennesker. Den metode, som bogen tilbyder til at lose denne opgave i praksis, er den sakaldte “protreptik”, en dialogisk metode, der handler om at hjælpe et andet menneske med at vende sig mod det liv, som det dybest set onsker sig. Brugen af metoden kan bista det andet menneske med at blive bevidst om de grundholdninger, der styrer dets liv, og om de monstre, det samler erfaringer op gennem. Det helt afgorende ved protreptikken er, at den kan forvandle den meget tvetydige intimteknologi, som kaldes ledelsesbaseret coaching, til bade lederens og medarbejderens fordel. Denne bog er blevet til med afsæt i fortællinger om lederes liv. I denne nye, kraftigt reviderede udgave har fem danske ledere sammen med forfatterne indvilliget i at deltage i protreptiske dialoger om ledelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2015

af

af

Jette Landberg

d. 5. aug. 2015

Topledere og folk på lederuddannelser kan lære af denne filosofiske bog, der taler for vigtigheden af, at lederen finder ind til sit eget menneske.

Ledere er i dag pressede fra mange sider, fx af medarbejderne, interessegrupper, kritiske aktionærer og stramme sparekrav. Lederen er også presset af et ønske om at være menneske. Forfatterne giver her et bud på, hvordan man kan forholde sig til dette pres og arbejde med det. Protreptikken har sine rødder i Antikkens Grækenland. Den dialogiske metode går ud på at konfrontere lederen med sit eget indre menneske ved hjælp af en række spørgsmål og således få afklaret værdisættet. Bogens 1. del er det filosofiske grundlag. 2. del består af 6 protreptiske samtaler med ledere. Paula Helth og professor Ole Fogh Kirkeby er begge tilknyttede CBS og har en række bøger bag sig om både ledelse og filosofi. Bogen udkom første gang i 2007, denne er omskrevet og uddyber 1.udgaven, også med eksempler på protreptiske samtaler.

Et anderledes humanistisk og akademisk bud på ledelseslitteratur for topledere fra to forfattere med stor erfaring på ledelsesområdet.

Ole Fogh Kirkeby har tidligere skrevet Protreptik - filosofisk coaching i ledelse, der vejleder i metoden. Her får vi den teoretiske baggrund og eksempler på samtaler.