Bøger / faglitteratur

At være undervejs : introduktion til Heideggers filosofi


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Martin Hjelmborg

2007

Bogen retter sig mod alle med seriøs interesse i filosofi, både fagfilosoffer, filosofistuderende samt ikke-fagfolk over introduktionsniveau. Der skal gøres opmærksom på bogen, enten gennem direkte anbefaling eller udstillinger.

Forfatteren er magister i filosofi og underviser på universitetet i Bergen. Bogen er, som undertitlen siger, introduktion til Heideggers filosofi og er således en formidler af Heideggers (H's) ofte meget vanskeligt tilgængelige sprog og tanker. Bogens første kapitel er en introduktion til resten af bogen, samt en kort beskrivelse af H's liv. Efterfølgende indføres læseren i H's filosofi, som den udviklede sig gennem årene fra 1917 til hans død 1976. Hovedvægten er lagt på Væren og tid, H's hovedværk fra 1927, nyoversat til dansk. Herunder H's filosofiske udvikling henimod og herefter en grundig gennemgang af værket med særlig beskrivelse af de ord og begreber, H opfandt til lejligheden, da sproget manglede ord. Det var faktisk de menneskelige vilkår på kvante- eller superstrengsniveau, H bevægede sig ned i. Herefter om H-begrebet: "Væren", om H og nazismen samt til slut om H's indflydelse på en række fagområder idag. Bogen er en krævende, men klar og fyldestgørende introduktion, også rent sprogligt.

Der foreligger meget på dansk om og af H, og bogen ligger i den krævende ende på niveau med Safranski En mester fra Tyskland, 1998.

Virkelig god introduktion til ikke-fagfolk, hvor det næsten uforståelige bliver klart.


Jyllands-posten

d. 13. sep. 2007

af

af

Torben Sangild

d. 13. sep. 2007


Standart

Årg. 22, nr. 1 (2008)

af

af

Henning Goldbæk

Årg. 22, nr. 1 (2008)