"Killswitch Engage er et stort navn på metalscenen. Og med otte plader på CV'et er de måske et af de bands, der begynder at leve på fortidens bedrifter og så udgiver en nogenlunde plade fra tid til anden for at holde gryden i kog. Det håber man selvfølgelig ikke, men det er desværre den konklusion, 'Atonement' lægger op til. Sangskrivningen halter, evnen til at tænke nyt ligeså. Det er metalcorens ABC, der bliver udfoldet, men man er gennem årene blevet vant til, at Killswitch Engage som pionerer kunne meget mere end det. Det kan de desværre ikke på 'Atonement'".