Lars Hedegaards erindringsbog om den dag i februar 2013, hvor en mand forklædt som postbud forsøgte at skyde ham ved hans hjem. Til læsere af erindringer, samtidshistorie og indvandrerdebat.
Bogen omhandler attentatet, reaktionen på det og livet bagefter i dets skygge. LH fortæller også om sin baggrund for at blive islamkritiker - udbygget med sin vurdering af og sit syn på islam på en række områder fx slaveri, kønsmoral, kunst og kultur, korstogene og andre historiske tildragelser i islams fremmarch. Bogen indeholder eksempler fra koranen og udtalelser fra fremtrædende muslimer. Kilder som holdes op imod, hvordan kultur, normer og politik praktiseres i dag - på såvel statsligt, som kulturelt og juridisk plan i mellemøstlige lande og rendyrket i IS. Hertil kommer LHs oplevelser gennem årene mht. konsekvenserne i at stå på mål for sine holdninger.
Skrevet med ætsende ironi, men med let pen og bestemt ikke uden humor. Alvoren i bogens budskab er til at føle på og både velunderbygget og skarp. LHs adresse til den politiske korrekthed er tydelig, og brodden især vendt mod den toneangivende og meningsdannende elite, hvor ingen kendsgerning, der strider mod egne forudfattede meninger, gør indtryk og essentielle demokratiske værdier fornægtes med misforstået tolerance.
Læses i forlængelse af LH's Verden var så rød, morRæven går derude, mor og Ræven går derude, morLæses i forlængelse af LH's Verden var så rød, mor og .