Music / jazz

Awake


Reviews (3)


ivanrod.dk

d. 24. May 2019

By

By

Ivan Rod

d. 24. May 2019

"Et album, der bærer vidnesbyrd om, at Storm både som sangskriver og sanger er modnet og blevet mere sikker og groundet. Materialet emmer - for størstedelens vedkommende - af en klædelig ro, (af)klar(et)hed og stringens ... Flere af sangene på Awake er gamle standards, der nænsomt og smukt revitaliseres af de fem. Andre sange har Storm skrevet til albummet sammen med den mangeårige samarbejdspartner Hjorth ... Alle sange kredser om emner som nærvær, kærlighed, sorg, længsel og taknemmelighed".


Politiken

d. 28. May 2019

By

By

Henrik Palle

d. 28. May 2019

"Det er Sidsel Storms femte udgivelse siden den fine debut, der blot bar hendes navn, i 2008. Og siden har hun kløet på med sin sikre sans for frasering og ukrukket jazzvokal ... Det, i kombination med en mere end almindelig effent swingende gruppe (...) skaber en jazzudgivelse, man falder pladask for. Den er charmerende, imødekommende og lys - selv om den angiveligt henter sin titel, 'Awake', fra den søvnmangel og hypnotiske vågentilstand, livet med tre små børn i huset afstedkommer ... Det er ganske enkelt dejlig jazz, der gør glad. Og hvem vil ikke gerne være sommerglad i selskab med en dejlig sangerinde og hendes yderst kapable kvartet. De får lidt hjælp af nogle strygere et sted, men det bør man ikke lade sig skræmme af. For det lyder godt".


Jazz special

Nr. 167 (2019)

By

By

Jakob Hassing

Nr. 167 (2019)

"Sidsel Storm (...) fik i 2009 en Danish Music Award for Årets danske vokaljazz-udgivelse og har før samarbejdet med disse musikere. I fællesskab formår de at gøre disse ni numre, flere af dem standards, perlende forfriskende som kølige bobler i forårssolen ... Selv om de ikke sætter nye hegnspæle, er det mere end kuriøst at en lille flok yngre kunstnere dyrker traditionen på en så begavet og tilpas forandrende måde og derved gør opmærksom på de umistelige kvaliteter, jazzhistorien har destilleret frem gennem tidens ellers ubønhørligt malende strøm".