Books / nonfiction / udstillingskataloger

Axel P. Jensen : farveklang og penselkraft


Description


Udgivet i forbindelse med udstillinger på Vendsyssel Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen.

Om maleren Axel P. Jensen (1885-1972) med gengivelse af hans værker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2009

By

By

Søren Brunbech

d. 21. Oct. 2009

Bogen om maleren Axel P. Jensen (1885-1972) med de mange gode gengivelser af hans naturalistiske landskabsmalerier, vil nok appellere til mange kunstinteresserede.

Vendsyssel Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen er gået sammen om en retrospektiv særudstilling og om denne bog om maleren Axel P. Jensen. Sine Kildeberg fra Vendsyssel Kunstmuseum fortæller om Axel P.'s kunstneriske karriere. Modsat sine samtidige i kredsen af tidlige modernister holdt han fast i det figurative maleri. Han er kendt og elsket for sine landskabsmalerier, og han lod sig inspirere af modernismens fokus på farven, bl.a. hos van Gogh og Edward Munch. Sine Kildebjerg fremhæver også hans kvaliteter som portrætmaler, og kunstanmelderen Torben Weirup har et afsluttende afsnit om hans mange udsmykningsopgaver. Bogen er fyldt med gode gengivelser af hans mange fine farvemættede landskabs- og portrætbilleder.

Man skal tilbage til 1966 for at finde den seneste biografi om Axel P. Jensen, Ole Wivels Maleren og hans motiv. Weilbach : dansk kunstnerleksikon, bind 4, 1996, der også kan ses på nettet, har ligeledes en stor omtale.

En smuk kunstbog om maleren Axel P. Jensen, der både fastholdt og fornyede traditionen for det figurative danske landskabsbillede.