Hunden Babuska og babyen Lille Blob bliver venner og drager ud i verden, hvor de møder deres nye ven Tissemyren. Til børn fra 2-5 år.
Fortællingen begynder med, at den brune hund Babuska og babyen Lille Blob møder hinanden for første gang. Straks bliver de verdens allerbedste venner. De har begge en meget stor nysgerrighed, så sammen drager de ud i verden for at udforske den. På deres vej møder de en tissemyre, som tisser på Babuskas snude. Det svier, så Babuska siger til tissemyren, at den skal love ikke at gøre det igen. Det kan tissemyren ikke selv styre, så derfor finder Lille Blob på, at tissemyren skal have en ble på ligesom ham. Så sådan en laver de af bøgeblade til myren. Glade går de to venner hjem, efter at have mødt endnu en god ven. Bogen er skrevet af journalist Astrid Westergaard og illustreret af hendes datter, Lisbeth Westergaard Hansen.
Det er en positiv historie om at gå ud i verden og holde sig nysgerrig og åben overfor det, man møder. Sproget er tilpasset de mindste børn, og teksten hænger godt sammen og gør brug af mange gentagelser. De søde stregtegninger er farvelagt med vandfarve. De har et personligt, lidt hjemmelavet udtryk, men de passer fint sammen med teksten.
Andre billedbøger om at følge sin nysgerrighed og rejse ud i verden er fx Montys usædvanlige dagPå en rejse og På en rejseAndre billedbøger om at følge sin nysgerrighed og rejse ud i verden er fx Montys usædvanlige dag og .