Denne roman kom første gang i 1973, og da vakte den en del opsigt blandt anmelderne, "opløsning, forfald og overvældende format", skrev de. Siden er romanen kommet i flere udgaver og adskillige oplag, den læses stadig, og interessen skal nok få et skub, nu da en filmatisering er dukket op. Vi er i et utrolig koldt klima, i et storbyingenmandsland engang omkring 1970. Men ved læsningen af den kværnende, sært følelsesdistancerende skildring af romanens eksistenser, er der kun få ting (fx et "beatbal", priserne og pigernes lakbælter ...) der minder én om tidsrammen. Vi færdes med dem på samfundets bund, her er prostituerede, junkier, plattenslagere, helt unge kriminelle og de småborgere, der kun akkurat har et arbejde i dag. De lever alle i nuet, kan nok drømme om et bedre liv, men det forbliver uvirkeligt. Deres konkrete fremtid er den næste dag eller næste time. Selvom man kunne stritte imod, er det svært ikke at blive suget ind i det deprimerende univers. Alle detaljer er beskrevet med fotografisk nøjagtighed. Læseren kan nærmest både føle, lugte og fornemme det hele: kulden, stanken, ensomheden, håbløsheden "Move over Sonnergaard - du har her en kollega!".