Books / nonfiction

Bærbar dansk litteraturs historie


Description


En indkredsning af nogle få lysende litterære værker for hvert århundrede, som har haft betydning for danske forfattere, og en kort beskrivelse af hvert århundredes verdensbillede, livsfølelse og tanker.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 7. May 2014

By

By

Tina Schmidt

d. 7. May 2014

Bogen henvender sig til historie- og litteraturinteresserede, der i forvejen har et rimeligt overblikskendskab til europæisk historie. Henvender sig ligeledes til undervisere i dansk og historiefag for folkeskolens ældste klasser og opefter.

Oscar K forsøger at skrue den danske litteraturhistorie ned i et bærbart værk. Bærbar både i betydningen, at det er et overskueligt etbindsværk, men også bærbar i betydningen at kultur er noget, der er blevet båret over grænser. Derfor handler dansk litteraturhistorie om de strømninger, vi til forskellige tider har fået fra de store europæiske kulturkredse. Bogen er opdelt i kapitler, der hver især dækker et århundrede. Sproget er af indlysende årsager kompakt og der opremses mange navne og årstal.

Bogen lægger sig naturligvis indenfor samme emne og bruger samme kronologi som de fleste litteraturhistorier. Oscar K's videnskabelige greb er dog anderledes end mange danske litteraturhistorier, idet han ikke hævder noget som selvstændigt dansk, men derimod påpeger det danske som en aftager af udefrakommende strømninger. Hvis man ønsker en mere pædagogisk gennemgang af verdenslitteraturen, er Hans Hertels Verdens litteraturhistorie i syv bind dog anbefalelsesværdig.

Kortfattet, kompakt gennemgang af europæisk historie og litteraturhistorie. Mest for undervisere og kendere, der har brug for en opfriskning af århundredernes strømninger.


Kristeligt dagblad

d. 11. June 2014

By

By

Bo Hakon Jørgensen

d. 11. June 2014


Information

d. 25. July 2014

By

By

Erik Skyum-Nielsen

d. 25. July 2014