Books / nonfiction

Bæredygtighedens pædagogik : forskningsperspektiver og eksempler fra praksis


Description


Bæredygtighed er langt mere end spørgsmål om klima og miljø. Det knytter sig også til hverdagsliv, samfundsorganisering, politiske beslutningsproces­ser, demokratisk deltagelse, værdier, normer og moral. Bæredygtighedens pædagogik fremhæver de pædagogiske dilemmaer og mu­ligheder, som bæredygtig­heds­­udfordringerne stiller uddannelserne og pædagogisk praksis i. Bogen kvalificerer arbejdet med bæredygtighed i daginstitutioner, i skoler og på højskoler. Det handler bl.a. om handlekompetence, social læring, forandring, systemtænkning og forholdet mellem det lokale og det globale. Bogen giver en bred introduktion til feltet i et historisk, samtidigt og fremadrettet perspektiv for at bringe forskningen i bæredygtighed og pædagogik i tættere dialog med praktikerne. Her er også kapitler med konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i hhv. daginstitutioner, grundskoler og højskoler. Bæredygtighedens pædagogik henvender sig især til undervisere og stude­rende på videre­gående uddannelser inden for det pædagogiske område, pædagog- og læreruddannelserne i særdeleshed. Bogen kan også bruges mere bredt af praktikere, som arbejder med pædagogik og bæredygtighed, og indgå i efteruddannelsesforløb for en lang række professioner samt på højskoleniveau. Bogen er udsprunget af et forskningsmiljø på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, som har fokus på samfunds­videnskabelig og humanistisk forskning i uddannelse, pædagogik og bæredygtighed.