Maria Hirse har sin unge alder til trods allerede 2 selvbiografier bag sig: Æblekinder, 2001, om hendes anoreksiforløb, og Den 13., 2002, der handler om, hvordan hun blev mobbet som barn. Hendes nye bog begynder, hvor Æblekinder sluttede. Maria er stadig spiseforstyrret, men nu ikke længere livstruende. Bogen foregår i 1. halvdel af 90'erne, hvor hun er under uddannelse på handelsskolen. Hun har svært ved at finde sin plads i livet, og kæresteforholdene går heller ikke rigtigt. Bogens omdrejningspunkt er imidlertid forholdet til moderen, der beskrives som et rædselsfuldt, udvendigt menneske. Følelsesmæssigt forkrøblet og styret af sine uerkendte behov. Maria er på sin side meget afhængig af sin mors opbakning og anerkendelse og prøver hele tiden at leve op til hendes krav om ydre succes. Desuden har hun, Maria, en svaghed for skønhedskonkurrencer, som hun uafladeligt melder sig til, selvom de slider hårdt på hende. Helt galt bliver det, da moderen får et forhold til Jørgen, der er om muligt endnu værre end moderen. Bogen vil uden tvivl blive ligeså efterspurgt som de 2 foregående og af samme læsergrupper: unge piger og deres mødre. Maria Hirse rammer med sine bøger noget centralt i unge moderne kvinders liv: selvværd, udseende, relationer.