Books / nonfiction for children

Bag fronterne 1939-45. Besættelsesvilkår


Description


Modstandsbevægelsens opståen og udvikling i Europa under den anden verdenskrig.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Else Lerche (børn)

d. 18. Dec. 2018

I 1984 udkom bd. 1: ideologi og dagligdag. Senere i 1985 udkommer bd. 3: befrielseskampen. Dette 2. bind om besættelsesvilkår behandler p.g.a. pladsmangel kun lande besat af tyskerne. De eropført kronologisk efter besættelsestidspunkt. Det forklares, at et vist samarbejde med besættelsesmagten var nødvendigt for at undgå kaos, endvidere beskæftiger forf. sig med de personer ogpartier i landene, der gik 100 pct. ind for Hitlers politik. En tredie faktor, der var afgørende for de meget forskelligartede besættelsesvilkår der herskede, var besættelsesmagtens internekompetencestridigheder f.eks. regerede SS ofte ind i andres myndighedsområder. Besættelsesvilkårene i det enkelte land ændrede sig i krigens løb. Et særligt afsnit behandler folkemordet på jøderne.Bagest register. Den 2-spaltede tekst er velskrevet og oplysningsmættet, hvorved den enkelte steder virker noget opremsende. Et væsentligt supplement til den er de s/h fotos, tegninger og kort m.undertekster. Bø.bibl. har intetlignende materiale, og bogen vil kunne læses i helhed fra 13 år. Den vil nok især blive anvendt i uddrag, når oplysninger om et eller flere lande ønskes, hvilketden også er velegnet til. Relevant farveforside.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Hans Radsted (skole)

d. 18. Dec. 2018

Nærværende bog er den anden i en trilogi om vilkårene i de tyskbesatte lande under 2. verdenskrig. De tre bøger overlapper ikke hinanden og må derfor bruges samlet, hvis man ønsker et fuldtoverblik. Denne indeholder en indledning om begrebet "kollaboration" og de dengang gældende regler i "Haager Landkrigsordningen" om besættelsesmagters rettigheder og pligter. Derpå gennemgåsideologien bag og strukturen på den tyske besættelsesmagt som overgang til behandlingen af de enkelte tyskbesatte områder. Der gennemgås territoriale ændringer, regering og befolknings forhold tiltyskerne samt besættelsesmagtens specifikke opgaver og disses løsning. I et særligt afsnit behandles folkemordet på jøderne, også med oplysninger om de respektive befolkningers støtte til ellermodstand mod disse uhyrligheder. Teksten er støttet af sort/hvide fotos, tabeller og et fyldigt stikordsregister. Bogen virker som et godt supplement til beretningen om dette mørke kapitel iEuropas historie og er enselvfølgelig anskaffelse til skolebiblioteket. Opbygningen gør det muligt at arbejde med hvert enkelt område for sig, men emnet er så komplekst, at det placerer bogensanvendelse i 8.-10. kl.