Det er en helt usædvanligt veldokumenteret heltindebiografi, der her i 90'erne udgives om Marie Krøyer. I 87 udkom Lise Svanholms lille bog Marie Krøyer i serien Skagen monografier og otte år tidligere i 79 udsendte Margrethe Loerges Marie Krøyer. Portræt af kunstnerens hustru. Tonni Arnolds bog er så langt den mest omfattende af de tre, og der er ikke én påstand, der ikke er dokumenteret: trykte kilder, dagbøger og private breve er gennemgået, og hvor de oplysninger, der kunne hentes her ikke har været tilstrækkelige, har forfatteren interviewet en lang række nulevende personer, der har kendt de omtalte mennesker. Typisk for bogen overstås Maries barndom på seks sider, da der ikke er noget her, der kan dokumenteres. Ungdomslivet dækker ca. 50 sider, inden vi når frem til bogens to hovedafsnit: først "forbindelsen mellem Danmarks ypperste maler og smukkeste kvinde", og senere den erotiske besættelse af og ægteskab med svenskeren Hugo Alfvén. Der er i højere grad tale om to glødende kærlighedshistorier end om egentlig kunsthistorie. Alle kan læse bogen, der tegner et endog særdeles positivt tolket portræt af Marie.