Film / fiction for children / børnefilm

Bamse og røverbyen


Description


Bamse er superstærk takket være Farmors krafthonning og så god, som dagen er lang. Derfor er alle tidligere skurke også blevet smittet af så megen godhed og er blevet søde. Dog ikke Reinard Ræv, der bortfører Farmor og krafthonningen. Bamse, Lille Hopsa og Ole opfinder må rede trådene ud.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2015

By

By

Ulrich Breuning

d. 9. Jan. 2015

Charmerende hygge, meningsfylde og spænding i småbørnshøjde (fra 3 år) er nøgleordene i den svenske tegnefilm om Bamse med de blå bukser og den blå hue, der må på mission til Tyvenes by for at bevise, at venskab er noget af det vigtigste i verden.

Bamse er superstærk takket være Farmors krafthonning og så god, som dagen er lang. Derfor er alle tidligere skurke også blevet smittet af så megen godhed og er blevet søde. Dog ikke Reinard Ræv, der bortfører Farmor og krafthonningen og plyndrer et slikgodstog. Bamse, Lille Hopsa (hvid kanin) og Ole opfinder (skildpadde) må rede trådene ud og endda på Ole Opfinders fødselsdag. Bamse er oprindelig en svensk tegneseriefigur skabt af Rune Andréasson i 1966 og med eget blad i Sverige (og en overgang også i Danmark). Tegneserien blev til flere korte fjensynstegnefilm og i 2014 altså også en fortælling i spillefilmslængde.

Fin småbørnsunderholdning med filosofisk filigran om venskab og vigtigheden af omsorg for andre samt velturnerede one liners som for eksempel, at "skynde sig" er det grimmeste ord for en skildpadde! Eller at gøre noget, man ikke tør, det er at være modig!.

Krafthonning har samme effekt og dramatiske funktion som Skipper Skræks spinat og Asterix' trylledrik. Bamse selv er lige så god og hjælpsom som Rasmus Klump, ikke så fjollet som navnebroderen, Kyllings ven Bamse og står som alle Bamsebjørne i gæld til Peter Plys.