Books / fiction for children / gå på opdagelse

Bamses forlæns- og baglænsbog - zoologisk have
Bamses forlæns- og baglænsbog - cirkus


Description


Billedbog med kikhuller, overraskelser og to forlæns- og baglæns-historier om Bamse, Kylling og Ælling, som leger cirkus og går i zoologisk have.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2004

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 26. Oct. 2004

Der er ingen tvivl om, at en stor, flot billedbog med hele to historier om Bamse og Kylling og alle deres venner nok skal blive et udlånshit. Endda et solidt et i ordets egentlige betydning, eftersom bogen er i meget kraftigt pap med udstandsede huller og indbyggede overraskelser. Men jeg synes måske ikke, at handlingen er så god. I hvert fald ikke når det kommer til at læse den op. Den virker lidt som et nedskrevet tv-manuskript, og det fungerer ikke optimalt i en mund, opdagede jeg, da jeg prøvede den af på en treårig. Men når det er sagt, så er det en lækker bog, hvor man vender midtvejs og starter på en ny historie. I den ene får Bamse besøg af Kylling og Ælling, mens han øver cirkustrick. Der er også noget med nogle kaniner, som vil låne en hat. I den anden historie skal de i zoologisk have, og Bamse kan rigtig kloge sig med alt det, han ved om dyrene. Stakkels kylling, han ved kun noget om æg, så han kan bare holde sin gok! Teksten er sjov med alle de kendte udtryk, og der er meget at se på i de store billeder på helt sort og næsten fløjlsagtig baggrund med glimmerpynt og klare, glade farver. Teksten siger børn fra tre år, men billederne kan nydes og billedlæses langt tidligere.



Information and editions