"Det korte EP-formats mulighed for at prøve ting af, er udnyttet, mens der samtidig med dobbelt-EP-formatet er leveret tilstrækkeligt med kød til en albumfornemmelse, for dem som foretrækker muligheden for længere tid i selskab med det band, man har sat sig for at høre. Der er afveksling mellem de to udgivelser, men ikke mere end at de passer sammen, ligesom variation mellem numrene på samme EP ikke skaber forvirring for helheden. Dobbeltudgivelsen er interessant, ligesom det bliver spændende at se, hvor bandets lydbillede så skal hen efter denne udgivelse, der varsler nye tider for Crocell".