Bøger / skønlitteratur / digte

Barde under skyerne : digte


Beskrivelse


Digte som snarere lever i kraft af de associationer, de formår at fremkalde hos læseren end i kraft af teksternes udsagn.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2010

af

af

Steffen Kronborg

d. 3. dec. 2010

Simon Grotrians digte er svære at sætte i bås og henvender sig primært til trænede lyriklæsere.

Barde under skyerne rummer 20 korte digte i Simon Grotrians karakteristiske stil: "Tårnene changerer med en fe/ og da blir hvedetræet slynget gennem skægget/ rimen knejser/ havskum hovedvej." Sådan lyder den lille digtsamlings afsluttende digt in extenso, og sætningerne giver et udmærket indtryk af Grotrians skrivemåde. Her er faktorer som mening og betydning klart underordnet de associationer og konnotationer, ordene formår at vække i læserens sind under læsningen: "Rugen er din albatros/ et flygel hidses op som marker", lyder et par repræsentative linjer midt i samlingen. I glimt aner læseren digterens religiøse tilknytningsforhold, og digttitler som "Andersen", "Blixen" og "Sarvig" giver antydninger af hans litterære præferencer. Men gennemgående er der tale om en digtning, som primært lever i kraft af klangfarven og rytmen i sætningskæderne.

Simon Grotrian er en produktiv digter, som med sine salmer og religiøst farvede digte udfylder sin helt egen niche i den aktuelle danske lyrik. Den nye samling føjer sig smukt ind i rækken af Grotrians ukonventionelle digtsamlinger.

Grotrian har ikke noget budskab med sine digte. Teksternes vildtvoksende associationskæder fungerer som en åben ramme om læserens personlige tolkninger og sindsstemninger. Men digterens næsten håndgribelige mangel på mening gør samtidig indholdet temmelig privat og tenderer i sidste ende meningsløsheden.


Berlingske tidende

d. 14. jan. 2011

af

af

Jørgen Johansen

d. 14. jan. 2011