Intens og reflekterende samling af korte fortællinger fra et besøg i en kz-lejr, der prøver at genskabe et billede af, hvordan datidens rædsler må have været. For interesserede i eftertidens bearbejdelse af grusomhederne i udryddelseslejrene.
Den franske filosof og kunsthistoriker Georges Didi-Huberman besøgte i 2011 kz-udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, hvor hans bedsteforældre blev dræbt. Han observerer de tomme, delvis museumsrenoverede lejre, tager billeder og tager tre barkstrimler fra nogle gamle birketræer med fra udkanten af lejren. Hjemkommet til Paris reflekterer han i de 19 tekster og fotografier her og prøver at forestille sig de lidelser og grusomheder, der fandt sted.
I den essayistiske fotofortælling har GD-H nedfældet og omsat sine refleksioner om Holocaust og den sorg, det fremkalder hos ham. Den svære proces med at opsøge og konfrontere noget, der er så grusomt, men ikke længere er synligt, forløser GD-H intenst og dybt sammen med de nøgterne billeder, der ellers ikke i sig selv ville give anledning til tanker om grusomheder. Bogen giver et anderledes og helt unikt blik på en "moderne" tilgang til en katastrofe, som man ikke selv har været en del af.
Primo Levis Hvis dette er et menneskeOm Bauman er en anden reflekterende og intens beretning. I Om Bauman er der eksempler på filosofiske tilgange af samme karakterPrimo Levis Hvis dette er et menneske er en anden reflekterende og intens beretning. I er der eksempler på filosofiske tilgange af samme karakter.