Books / fiction for children

Barnet og træet


Description


Billedbog. Barnet taler med træet i haven om tanker og oplevelser i forbindelse med morfaderens død, bisættelse og kremering. De filosoferer over død, savn, sorg og gud.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2004

By

By

Inger Søndergaard

d. 6. Sep. 2004

Billedbøger om død, kremation og begravelse tager ofte udgangspunkt i barnets overtro og barnlige fantasi eller sorg. Denne nye billedbog om emnet tager også sit udgangspunkt i barnets forestillingsverden. Det er en livsbekræftende historie, der med et kristent livssyn i legendeform beskriver en række samtaler mellem et barn og et træ omkring morfaderens død og bisættelse. På en smuk og klog måde gengives, hvordan barnet oplever og gennemgår morfaderens pludselige død. Samtalerne om død, sorg, savn og Gud appellerer til at inddrage læserens egne betragtninger. Trods den eventyrlige facon og dens religiøse baggrund er det også en meget realistisk om end nænsom beskrivelse af, hvad der sker når man dør og bliver begravet. Den vil vække mange følelser hos de børn og forældre, der netop har mistet en bedsteforælder, og den vil fungere fint som oplæg til samtale. Bogen er illustreret i et naivistisk billedsprog i stærke klare farver. De passer fint til historien, der kan bruges på mange planer. Både illustrator og forfatter er nordmænd og nye på det danske billedbogsområde. Det er ikke en bog, der vil blive revet ud af billedbogskrybberne, men den fortjener at blive brugt af børn fra 4 år, når de mister et gammelt familiemedlem.