Oplagt for dem, som ellers gerne læser klassiske engelske romanforfattere, fx også Dickens og Austen. Der er en del læsere som er fascinerede af skildringer fra den ofte farverige britiske adel netop som her omkring 1700-tallet.
William Makepeace Thackeray (1811-1863) blev i sin samtid anset for den måske betydeligste engelske romanforfatter, men er i dag ufortjent noget glemt. Hans mest kendte roman er Vanity Fair fra 1847, der i seneste oversættelse fra 1977 hedder Forfængelighedens marked. Barry Lyndon er en satirisk-humoristisk skildring af en gudbenådet lykkeridders og levemands fantastiske optur og følgende deroute. Det er Thackerays debutroman fra 1844, på dansk hedder første oversættelse fra 1857 Barry Lyndons Memoirer. Bogen er nu vellykket mundret nyoversat af Arne Herløv Pedersen. Og romanen er i høj grad stadig værd at læse. Vores hovedperson er af irsk lavadel, gør engelsk militærtjeneste i Tyskland, er bl.a. desertør, spion, hasardspiller og selvbestaltet kvindebedårer. I egen selvfølelses selvspind skabt til noget stort, og Barry Lyndon skyer absolut ingen midler i forsøget på at tilkæmpe sig den plads blandt samfundets adel, han er fuldt overbevidst om naturligt er hans. Bogen er filmatiseret i 1975 af Stanley Kubrick.
Første oversættelse er fra 1857, men her en fortjent nyoversættelse.
Det er underholdende læsning, der dog nok især tiltrækker læsere som er vant til sprogtonen i klassisk engelsk litteratur.