Stilfærdig og anderledes, kortfattet chick-lit udgivelse til ryge- og kærestesorgsafvænning, primært for kvinder.
Evas far har engang sagt, at mærker man en smerte, skal man dulme den med en anden smerte. Derfor går hun i gang med at holde op med at ryge under den voldsomme kærestesorg, Bart har efterladt hos hende. I løbet af fem dages selvpineri giver Eva os et kradst men kærligt billede af sig selv, veninder og naboer i kvarteret hvor hun bor. Tonen bliver mere og mere melankolsk, og man føler virkelig, at smerten opsluger og næsten fortærer hende. Langsomt vender hun dog tilbage til livet i mødet med Eléar. Eva indser at Barts rolle i hendes videre liv var, at hun indså, at man ikke behøver at lide for savnet af smøger eller kærlighed. Ind imellem bliver fortællingen næsten stillestående, men det brydes på en fin måde, bl. a. af fiktive interviewpassager med kvinder og mænd, der er blevet forladt. Forfatteren er belgisk og fra 1964.
Bogen er svær at sammenligne med andet, men chick-lit-elementerne, de selvbiografiske betragtninger og de fiktive interviewpassager med kærlighedssøgende mennesker, giver klare associationer til de allerførste afsnit af Sex and the City. Bogen er dog en del mere afdæmpet og sørgmodig, og hovedpersonens melankoli og selvindsigt er mere raffineret end Nynnes, Bridgets og Carries.
Belgisk, sofistikeret, melankolsk chick-lit for den kritiske, kræsne, kvindelige læser. Romanen er en god støtte, hvis man har fået sit hjerte knust.