"I samarbejdet med musikeren Morten 'Umpff' Langkilde får Høxbroe (...) vist, at han mere forvalter og fornyer den storbyromantiske arv end bare kalkerer den. Særligt musikalsk. Umpff og Høxbroe finder sammen i et organisk hele, hvor de verbale pulsslag følger vejrtrækningen i den muskuløse bas, letter på det boblende orgel eller vugger på de overraskende reggaerytmer, der holder Høxbroe med selskab gennem en afsked med hende pigen, det alligevel ikke skulle blive til noget med ... Nogle vil nok mene, at der er tale om for meget Turèll og for lidt Høxbroe. Og at Høxbroe ikke har Turèlls sproglige ekvilibrisme. Sandt nok, men hvem savner ikke Dan Turèll?".