Books / nonfiction for children

Bedstemor bestemmer


Description


Billedbog. Om at være en lille unge i en elefantflok i Afrika. Vi hører om hvordan elefanterne lever og klarer sig, og om at det er flokkens ældste hun, bedstemoderen, der bestemmer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2003

By

By

Bo Knudsen

d. 11. Mar. 2003

Udmærket fagbog om elefanter for børn fra ca. 3 år. Der er to lag i historien. Dels hører vi realistisk om livet i en elefantflok i Afrika. Dels er det en hyldest til bedstemoderen. Det er nemlig den ældste hun i flokken, der bestemmer. Bedstemor-vinklen går ikke ud over det faglige, og bogen ligger meget på linie med de fire billedbøger om elefanter, der er nævnt i bogens litteraturliste. F.eks. Den lille elefant (2002/16). På alle opslag er der store tegninger af elefanter i lyse grå og støvede nuancer, der giver en stemning af savanne. Tegningerne indeholder udelukkende elefanter, og vi ser ikke savannens øvrige dyr. Stilen er naturalistisk, i en teknik der ligner kultegning med akvarel, men flere steder er der et menneskeligt glimt i øjnene og en smilende mund. Oplæsningsteksten er kort og kan bruges fra ca. 3 år. Den supplerende tekst er lidt sværere og kan læses op for de 4-6 årige eller formidles af oplæseren i en snak. Der er register og en lille litteraturliste. Jenkins har med forskellige illustratorer lavet lignende bøger om bl.a. kamæleoner, kødædende planter og pingviner. Sidstnævnte er den fine Kejserens æg (99/28).


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2003

By

By

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 11. Mar. 2003

Indbydende billedbog, der i billeder og oplæsningstekst fortæller om livet i en elefantfolk, om elefanternes hverdag og liv og om de enkelte individers rolle i flokken. Undervejs er mange faktaoplysninger om elefanten flettet ind i teksten, og på hvert opslag er der tillige med en anden typografi helt konkrete facts, der knytter sig til opslagets tekst og billede. På denne måde har oplæseren de faktuelle oplysninger ved hånden, som ofte alligevel bliver aktuelle, når den slags billedbøger læses op. Både tekst og billeder er gode og fængende, og ud over at være en udmærket oplæsningsbog, er den såmænd også en fin, men ikke udtømmende, fagbog for elever i 3.-4. klasse. En enkelt forkert oplysning om, at en elefant indtager 1,5 tons føde om dagen, ødelægger ikke helhedsindtrykket, selv om det selvfølgelig ikke er heldigt, at bøger, der fremstår som faglige faktabøger, indeholder en så klar fejl.