Film / nonfiktion

Belly power : 4 træningsprogrammer for viderekomne


Beskrivelse


4 træningsprogrammer i mavedans for viderekomne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juli 2009

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 30. juli 2009

Denne dvd henvender sig til øvede og erfarne mavedansere, og jeg tror også den vil være velegnet for instruktører i mavedans.

Instruktør på dvd'en er Anna Barner Sarp, som selv har været mavedanser i mange år og som nu er musiklærer og instruktør i mavedans, bl.a. på Gerløv Idrætshøjskole. I 2007 udgav hun bogen Mavedans og andre folkedanse fra Egypten med dvd'en Mavedans trin for trin, som henvendte sig til nybegyndere. Belly power består af 2 dvd'er med hver 2 programmer af 30-38 minutters varighed. Første sektion, Belly power, er et opvarmningsprogram, hvor man virkelig kan få sved på panden, så følger et program med teknik for viderekomne, det er et mere stillestående program med uddybende teknik, fx hvordan man laver et perfekt maverul. I 3. del viser Anna Barner Sarp, hvordan man laver smukke arm- og håndbevægelser, for som hun siger, så er armen en vigtig del af kropssproget. Sidste del vises koreografien til Jasmindansen, som er en traditionel egyptisk dans med basale grundbevægelser. Her vises dansens forskellige dele både uden og med musik.

Udover Anna Barners egen bog og dvd er der flere dvd'er på bibliotekerne, blandt andet danske Få bedre kropskontrol med mavedans fra 2004.

Erfarne mavedansere kan uden tvivl bliver inspireret af denne dvd, så har man lånere til de andre dvd'er om mavedans, er den en oplagt anskaffelse. Lige i denne tid kommer aftenskolernes programmer, og her er der mange tilbud om kurser i mavedans.