Bøger / faglitteratur / biografier

Benedikt af Nursia og reglen der formede Vestens klostervæsen


Beskrivelse


Biografi om Benediktinerordenens grundlægger, Benedikt af Nursia (480-547), som formulerede de klosterregler, der blev et forbillede for munkevæsnet i den katolske kirke.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2008

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 6. okt. 2008

Benediktinerordenens grundlægger, Benedikt af Nursia, er også kendt som den, der formulerede de klosterregler, der blev et forbillede for munkevæsnet i den katolske kirke. Bogen henvender sig til læsere med en ukompliceret og religiøs interesse for helgeners liv og gerninger. Et afsluttende kapitel, der lægger op til studiekredsarbejde, øger bogens anvendelighed, og den er oplagt i fx katolsk ungdomsarbejde.

Bodil Busk Sørensen, der oprindeligt er læreruddannet, har en række titler med kristent afsæt bag sig. Denne er en klassisk helgenbeskrivelse, som ikke stiller sig kritisk eller spørgende an til stoffet, men i stedet i et frisk og nutidigt sprog videreformidler et officielt og lidt fladt billede af Benedikt. Bogen beskriver hans liv og de undere og mirakler, der angiveligt fulgte ham. Der er ikke tale om ny forskning, men mere om en opdatering for børn og unge af den officielle og pletfrie Benedikt af Nursia historie. Litteraturlisten består da også af knap 10 danske kilder fra forrige århundrede.

Der findes ikke andet nutidigt om Benedikt af Nursia på dansk, men Bodil Busk Sørensen udgav for få år siden en tilsvarende, biografi over Den Hellige Birgitta af Vadstena, og trækket på den kan sige noget om den forventede efterspørgsel.

I et frisk og nutidigt sprog fortæller forfatteren, den officielle historie om klosterfaderen fra klosteret på Monte Casino, Benedikt af Nursias liv og gerninger.


Religion

2009, nr. 3

af

af

Otto Rühl

2009, nr. 3