Bent og den kinesiske kasse

Bogen er fin til oplæsning. Hvis den voksne oplæser - gerne en bedstefar, som Louis Jensen - går med på spøgen, åbenbarer der sig fantastiske verdener, uhyggen stiger, og den ene historie fører den anden med sig, akkurat som når børn fortæller en historie. Børn fra 4 år, der ikke er for sarte, kan på den voksnes trygge skød identificere sig med hovedpersonen og nyde det frydefulde gys og også glæde sig, når det går godt til sidst.

Da Bent nysgerrigt gemmer sig i en kasse, havner han i en uhyggelig verden, hvor katte spiser mennesker og også vil have fat i ham. Han flygter til endnu en kasse, og endnu en kasse, den ene værre end den anden. De er befolket med levendegjorte hamre, plæneklippere, kartoffelskrællere m.v. Uhyggen stiger, og handlingen bliver vildere og vildere, for til sidst at ende i mors hyggelige køkken igen. Den fantasifulde historie er fortalt i den mundlige tradition, hvor den ene idé tager den anden, og historien efterhånden løber med fortælleren. Både forfatter og illustrator er erfarne børnebogsfolk, men har ikke før dannet par. Her er det blevet et meget frugtbart samarbejde. Louis Jensens vilde og frydefulde fantasi udvides og modsvares kongenialt af Dickmeiss' surrealistiske og karikerede illustrationer.

Både forfatter og illustrator er i den grad unikke, så en sammenligning er næsten uden mening. Man kan dog tænke på fx Rasmus Bregnhøis billedbøger.

Det lykkelige samarbejde mellem forfatter og illustrator har resulteret i en herlig historie med tilpas uhygge, fabuleren og vildskab, som kan glæde både børn, forældre og bedsteforældre.

Read the full assessment